Udstilling

SØNDAG den 30. maj kl. 14 er der fernisering på 2 spændende udstillinger samtidigt. Mød kunstnerne og oplev butikkerne og Klosterskovhusets nye cafe.

Klosterskovhuset tager nu nye initiativer! Denne gang med 2 udstillinger i den store grønne lade.
Desuden suppleres med 2 musiske indslag om ”Den danske folkemusik” ved ægteparret Ulrick og Hanne Moos (violin og harmonika).

Det bliver søndag 6. og 13. juni kl. 14

Læs mere på Facebook.

Torben Jetsmark

Skuespiller, instruktør og billedkunstner

Torben Jetsmarks speciale er teatermasker.
Mange af dem blev, sammen med skulpturer og installationer, vist ved en stor separatudstilling på Gl. Holte Gaard i 1992 (hans debut som billedkunstner). Klosterskovhuset viser et udsnit af hans senere værker, skabt af genbrugsmaterialer:
Kasserede Ikea møbler, gamle sko, hestehår, tingeltangel fra brokkassen og især handsker, som hans hustru har fundet på sin skolevej: Snaskede regnvåde handsker, som ellers var forsvundet i ”småt brændbart”, er blev vasket og har fået nyt
liv i form af sære fantasivæsner

Smil til du bliver glad

Lisa Kjær

Billedkunster, arrangør og guide for kunst- og kulturrejser i både ind- og udland gennem årtier

Lisa Kjær har kurateret denne mindeværdige udstilling. Den har været opsat på Hvidovre Bibliotek, men grundet Corona kun
åben nogle få uger – derefter synlig online.

Margrethe Larsen (1923-1999) rejste fra Østbirk i Jylland med sine 3 drenge til Hvidovre i 1952. Boede her på Boulevarden
35 st.th. i 47 år – resten af sit liv.
Det var et himmerige for hende – en omvæltning til lejlighed med affaldsskakt, badeværelse, soveværelse og stor dejlig stue. Samtidig arbejde på Thomsens Renseri på den anden side af gaden.

Lisa mødte hende i 1964, hun var en tidligere svigermor. Lisa fik lov til at tømme hendes lejlighed i 1999 og har opbevaret alt siden da. Det blev til en helt unik og personlig udstilling om en kvinde, der har betydet meget i Lisa’s voksenliv. ”Måske en hyldest til hende og alle andre mænd og kvinder, der har ydet en stor indsats i livet og kommet godt igennem” fortæller hun.
Udover denne personlige udstilling er Lisa Kjær også kendt som billedkunstner og ikke mindst som arrangør og guide med utallige kunst- og kulturrejser i både ind- og udland gennem årtier

Kontakt til Henriette kan ske ved mail henriette@understrup.dk evt. sms til 91555701

PS. info om de nye initiativer er markedsført til alle lokale medier + TV-Lorry